Jul uden jul

Julen er slut, hvertfald for vores vedkomne, eller det vil sige at vi har juleferie helt til mandag d. 7 januar, hvor Molly My begynder i skole igen.

Men selvom det kaldes for juleferie, så er vi altså færdige i den kategori, og julepynten pakkes væk en af dagene :-)

Molly My har haft en dejlig og hyggelig jul – Dejlige stunder og skønne gaver, hun er helt fyldt med julekærlighed, generelt ELSKER hun jul og alt heromkring.

I år var første år, jeg ikke var sammen med hende juleaften. De første 4 år af hendes liv har vi rejst i julen – Første år efter vi var flyttet holdte vi alle tre sammen, sidste år holdte hun med mig, og i år ja så var det naturligt at hun holdte med sin far.

Eller det vil sige, det gjorde hun faktisk også nærmest sidste år, da han valgte at holde fuld jul med hende d. 23, sådan med julemad, mandelgave, dansen om juletræet og hele pakken.

Det gjorde jeg ikke med hende i år, jeg syntes ikke at børn skal have jul to gange, det er der ingen grund til, juleaften skal være magisk, og ærligt så gad hun heller ikke rigtig d. 24 sidste år, for hvor sjovt er det egentlig lige to dage i træk med samme program?

Her er vi absolut (heller) ikke enige, så selvom jeg syntes at han er en idiot, så jeg valgte altså ikke at holde med hende i år d 23, ja fordi jeg syntes det er forkert :-)

Vi var ude og spise med min far og to søstre d. 23, og det var hyggeligt og ikke juleagtigt, den 24 var hun så hos far med hans gæster og kom så hjem til mig igen d. 25, hvor vi tog til julefrokost hos mine forældre, så rigeligt med program og jul for hende.

D. 24 sprag jeg selv “over”, så det var jul uden jul. Jeg havde ikke lyst til at holde jul, hvis ikke det var med mit barn, kunne ikke se formålet med det.

Jeg havde flere fine invitationer, men havde virkelig ikke lyst, jeg har ikke rigtig fået et barn for ikke at være sammen med hende, så dagen var sgu ikke sådan super sjov.

Jeg gik en lang tur rundt om søerne om eftermiddagen, nød den friske luft og vores smukke by, planen var efterfølgende så sushi og Netflix, men alle de gode steder var jo lukket for sushi den dag, så jeg endte selv med at lave mad, bare ikke den fulde julemenu, men nogle hurtige rispapirruller.

Næste gang jeg ikke har hende rejser jeg, det ville jeg også gerne have gjort i år, men Molly My var ikke helt klar til at være væk fra mig i så mange dage, hun har været ret følsom omkring det her jul og har det generelt lidt svært, så det blev på hendes præmisser, håber så hun er klar til at jeg rejser om 2 år :-)

Idag har hun fået julegaver af mig, gemte lidt på dem, da hun jo har fået alle de andre dage, og denne, bragte stor lykke!

Jul uden jul er okay, men helst med mit barn….

Har i haft nogle gode juledage?

 

(Visited 55 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Den første jul uden mine børn var også den værste.
    Jeg valgte at holde jul med min kæreste og hans forældre, for det ikke skulle minde mig for meget om den jul, jeg mistede.
    Nu har jeg vænnet mig lidt til det. Men den rigtige juleglæde er lidt forsvundet.
    For som du siger, så har man ikke fået børn for ikke af være sammen med dem.
    Men det bliver nemmere. ❤️ Kæmpe juleknus fra en mor der også er af den holdning at der kun er en der holder jul. Børn skal kun holde jul en gang

    • Tak for din søde besked, jeg tænker også at det bliver bedre for år til år, og håber at jeg kan rejse væk næste gang :-)

  • Kære M
    Det kunne være at Molly ville være lidt mindre følsom omkring julen, hvis hendes mor ikke kaldte hendes far for idiot. Fra et skilsmisse barn til et andet så ved du, at alle (!) antenner er ude (uanset om hun læser med eller ej). Loyalitetsfølelsen, behovet for at den “anden” er ok, er den vanskeligste af alle at håndtere.

    Godt nytår/ Camilla

    • At kalde nogen for en idiot i forhold til en handling, lige her omkring den 23 er for mig ikke noget slemt, der kunne lige så godt stå at fordi hendes far gør anderledes end jeg ville gøre, betyder det ikke at jeg gør det samme. Så skal ikke tages så bogstavligt. Hun ved godt at hun er elsket hele vejen rundt, og oplever kun at jeg er ok :-)

  • Min pointe er nok nærmere at (skilsmisse-) børn har et særligt behov for at vide at BEGGE forældre er ok som de er (og med de fejltrin, der også begås, mens de (vi) træder rundt i livet). At børnene mere end nogle andre konstant fornemmer og afkoder kropssprog, blikke, dufte mv.

    Lillejuleaften, størrelsen på fødselsdagsgaver, skærmtid, økologisk vs. konventionel mad osv osv osv.
    Hvor går egentlig grænsen for, hvad vi finder tilstrækkeligt grænseoverskridende til, at vi kaster “idiot”, “spasser”, “fjols” mv efter hinanden til på sociale medier?

    • Så længe man kan sige alt man siger på de sociale medier, face to face også, så tror jeg ikke på at der er noget forkert i at være af forkerte holdninger, ingen mennesker er ens eller har samme overbevisninger, om de bor under samme tag eller ej.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *