Dagen efter MGP 2019

19 glade, larmende og til sidst trætte børn til MGP fest igår, det kunne sådan meget kort beskrive vores aften, idag er jeg træt som aldrig før og netop vågnet efter en 3 timers lur.

Vi havde inviteret klassen hjem til MGP fest igår, invitationen var fra 19-22 og inkluderede pizza, popcorn, slik og fest :-) Jeg forstår stadig IKKE hvorfor man viser noget til børn så sent, men altså når det er sagt så klarede de det rigtig fint.

3 børn blev ringet hjem ved 21 tiden, der var de simpelthen for trætte, men ellers gik det faktisk rigtig fint. Jeg fik hjælp af en anden mor fra klassen, og selvom der var en del “damage control” undervejs, så var der ingen store kriser, og det er egentlig ret godt gået sådan tidsrummet og mange børn taget i betragtning :-)

Molly My var idag også rigtig træt, men også glad og stolt over at vi holdte fest for klassen og helt ærligt det var det hele værd, træthed idag eller ej!

Enkelte ting vil jeg helt sikkert gøre anderledes en anden gang, f.eks. ingen balloner og en anden løsning med vand, da de først 5 glas var væltet lavede vi en regel om at glas stod i køkkenet og man gik derud når man skulle drikke, men altså det var jo kun vand, så ikke noget stort problem, bare ret vådt sådan løbende :-)

Mange skrev igår at jeg var kæmpe overskudsmor, og sådan ser jeg det altså ikke, jeg vil bare gerne give min datter (og hendes klassekammerater) nogle gode oplevelser, og dette her var så en af dem.

Så jeres børn også MGP igår?

 

(Visited 12 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg synes bestemt også at det var overskud, at invitere så mange børn hjem til jer.
    Godt gået, og det så ud som om børnene havde en fest uden lige. :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *