Pestosnegle

Pestosnegle, perfekte til madpakken, eftermiddagssnacks, suppen eller tapasbordet :-)

De er nemme at lave, kan fryses og en favorit for både store og små, hvertfald her hjemme.

Jeg bager dem i et fad, så fyldet bliver i sneglene og ikke flyder ud på en bageplade, det gør dem ekstra lækre og undgår at de bliver tørre.

Opskrift til 12-15 snegle:

1 dl vand

1 dl creme fraiche eller yoghurt naturel

25 gram gær

1 tsk groft salt

1/2 dl olie

7 dl mel (gerne både hvedemel og andre i kombination)

1 bøtte god pesto (vi er glade for Løgismose udgaven fra Netto)

1/2 pose revet ost

Sådan gør du:

Opløs gæren i vandet og tilsæt creme fraiche, olie og salt. Tilsæt derefter mel lidt efter lidt og ælt det godt igennem, røremaskine kan fint bruges.

Sæt dejen til hævning i minimum 1 time.

Rul dejen ud (tilsæt evt. lidt mere mel ved behov) og smør pesto og drys med revet ost.

Rul dejen sammen og skær skiver, kom sneglene i et fad og bag dem ved 200 grader i cirka 20 minutter, hold øje, ikke alle ovne er ens.

 

 

(Visited 6 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *