Opfølgning på de 10.000 skridt om dagen

Reklame for Lotte Arndal

Jeg skylder en opfølgning på mit tidligere indlæg (lige her) og generelt en opfølgning på forløbet med Lotte Arndal, som jo efterhånden sluttede for et par måneder siden.

Kladden har ligget klar længe, men jeg har skrevet om på den 117 gange, både den ene og den anden vej :-) Der er en del af jer der har været nysgerrige og spurgt ind løbende – Men ærligt, så har hoveddelen af interessen været på vægttab.

Det syntes jeg er trist, trist at der er så meget fokus på tal, kilo og noget så overfladisk, fremfor trivsel, velvære og glæde – Jeg ved godt at det bare er ord og at vi alle finder forskellige betydninger i ord, men hvis man går ind i sådan et forløb, så er der for mig så mange andre vigtige aspekter at have fokus på.

Lotte har lært mig gode vaner, gode vaner som efter 3 måneder med “holden i hånden” forstået på den måde at jeg jo havde Lotte og hendes medarbejdere ved siden af mig hele tiden, er blevet en fast indgroet del af hverdagen og mine tanker, uden at jeg egentlig tænker over det.

Gav det mening?

Lotte fortæller i forløbet en masse facts undervejs, viser eksempler og kommer generelt med gode råd, hun er ikke fanatisk og det er okay at spise det mest, egentlig oplevede jeg mere det var mængden der var fokus på.

Men selvfølgelig fik jeg også beskeder ala flere grøntsager til frokost eller ikke mere brød idag osv tilbage, og helt fair :-)

Vanerne er ellers enormt enkle, og noget alle kan finde ud af, selvfølgelig med lidt små justeringer og råd undervejs, men jeg vil sige at efter de første måned følte jeg at jeg var ret godt på vej, men følte jo også et ansvar og en lille smule “pres” da der jo blev holdt øje med mig, dog på en absolut fin måde :-)

Jeg ville ikke selv kunne have gjort det så målrettet uden hjælpen i den anden ende, det tror jeg simpelthen ikke jeg har disciplin nok til, det krævede det lige fuld fokus i de 3 måneder, nu er det okay at være med opgaven selv.

Vanerne:

Minimum 10.000 skridt om dagen for at være sund

15.000 hvis det er med henblik på et vægttab

3 måltider om dagen og kun en portion

Tygge maden godt, dvs. ikke spise hurtigt

Ikke drikke under måltiderne (den del var svær for mig og er lidt gået i glemmebogen igen)

Ingen snacks imellem måltiderne

For mig handlede det egentlig om at komme maden på tallerknen og lade gryderne stå i køkkenet, så mærkede jeg fint at jeg var mæt og snuppede ikke lige en skefuld mere, bare fordi det nu stod der og smagte godt.

Jeg drikker generelt meget vand i løbet af en dag, rigtig meget vand og også når jeg spiser. Det var klart det sværeste at ændre på, så meget at jeg i starten ofte stoppede med at spise for at drikke, og jeg er begyndt at drikke vand igen under maden.

Det er også den vane jeg desværre ikke har fået taget med mig videre, og det er egentlig dumt, måske jeg skal tilbage på sporet på den også?

Ps. jeg tabte omkring 7,5 kilo efter de første 3 måneder og har ikke vejet mig siden, igen tal er ikke væsentligt for mig!

Det vigtigste er at have det godt, være frisk og have god energi til dagen :-)

Læs mere om forløbet, lige her.

 

(Visited 21 times, 1 visits today)

Kommentarer

    • Der sker ikke noget ved at man drikker mens man spiser. Det kan systemet/maven sagtens håndtere. Det er ikke pointen:))) Men hvis man tygger maden halvt og så skyller den ned, spiser man hurtigere og oftere mere end ellers. Alle jeg beder efterleve dette fortæller, at de spiser langsommere og mindre, end hvis de drikker. Et meget enkelt råd i forhold til at spise mindre uden at være på streng diæt. Dernæst er det også godt for fordøjelsen, at vi tygger maden til den er flydende inden vi synker den. Når vi tygger udskiller vi enzymer som er med til at nedbryde maden. Så det er bedre maden kan synkes via vores eget spyt end at drikke for at få det ned. Håber det giver mening:))) Kh Lotte

      • Men det svarer jeg da også ik? Altså at man tygger maden bedre når man ikke drikker vand :-) Sådan var også min oplevelse, og det med vandet er ren vane og en vane som ikke helt er brudt hos mig :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *