Årets “påskeæg”

Indeholder reklame

Det var den påske, eller lidt dage er der endnu, men i formiddag tog vi hjem fra sommerhusland :-) Vi savner begge eget sommerhus, specielt efter sådan en dejlig lille uge i Clara’s – Det må være planen for 2020, at vi skal have vores eget igen.

Men indtil da, er Clara’s mere end godt! Sikke nogle dage og sikke et vejr. Molly My er taget til sin far nu, indtil i morgen og jeg har lige et døgn for mig selv inden hverdagen begynder igen.

Påskeharen var der i morges med chokoladeæg i haven og hvor jeg dog elsker Molly My’s stadige tro og lykke herom, må det aldrig ende :-)

Da vi kom op i tirsdags havde jeg lagt gaver i haven til dem begge, 3 til Clara og 3 til Molly My – De blev begge rigtig overraskede og glade, jeg syntes de fortjente lidt forkælelse og hyggeligt efter nogle lidt hårde uger for os alle, og så er det nu altid bare hyggeligt at gi gaver ik?

Der var en smukt puslespil fra Djeco, jeg har købt det hos Arnold Busck ved Rundetårn for bare kr. 50, men det er også online (til en anden pris) lige her.

Vi lagde det sammen ude i haven den ene dag, så hyggeligt at gå frem og tilbage og finde lidt brikker der passer.

SES Creative sættet var også et hit, omend hun faktisk skulle have en del hjælp til at lave de små bløde dyr, da man skulle bruge ret mange kræfter. Men fine og sjove er de, find sættet, lige her.

Og sidst en fin hårbøjle fra Mini & Lula, den fik jeg egentlig hjem i en goodiebag fra pressedagene, men syntes den var oplagt som en lille påskegave, og den bragte også stor lykke, find den, lige her. Og se den i brug, lige her.

Clara fik lidt forskelligt lækkert til kroppen, chokolade og et blødt hyggesæt :-)

Har i haft en god påske, og måske også besøg af påskeharen?

 

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *