At være ensom sammen med andre mennesker

Jeg har tænkt en del over hvordan vi skal få rundet det her emne med ensomheden af, på den helt rigtige måde. For det vil jo altid være der, eller den ensomheden vil altid være der. Og det bedste er måske at lære at rumme den og leve med den, være ærlig omkring den og italesætte den.

Personligt syntes jeg at det har været sådan et fint og nærværende emne at tage fat på, og tænk på det kom sig bare af et enkelt spørgsmål på Instagram, nemlig om jeg følte mig ensom – Læs mere om ensomheden, lige her, lige her og lige her. (Specielt den sidste med jeres eksempler rørte mig meget).

Faktisk føler jeg mig ikke ensom, men jeg syntes alligevel at emnet fortjente taletid og tanker her på bloggen, og det fik endnu mere værdi for flere af jer også, da jeg valgte at få en ekspert nemlig Psykoterapeut og Master coach, Ulla Seidelin til at komme med flere professionelle ord om emnet.

En af de ting som har været tankevækkende for mig i det her forløb, hvor mange af jer har skrevet og fortalt om jeres ensomhed, har været hvor mange der egentlig føler sig ensomme selvom de har familie, venner osv. omkring sig, og derfor vil jeg gerne have Ulla’s tanker omkring det, sidste gang handlede det nemlig mest om at være alene og ensom.

Jeg kunne godt tænke mig at få Ulla til at svare på følgende:

Ensomhed sammen med andre mennesker, hvordan kan det være at vi føler os ensomme her?

Svar:

Ensomhed sammen med andre mennesker, hvordan kan det være at vi føler os ensomme her?
Vi kan godt føle os ensomme, selv om vi har mange mennesker i vores liv. Endda også når vi er sammen med andre mennesker. Det der er afgørende, er, hvordan vi kender dem. Om kontakten er meningsfuld for os. Måske er den for overfladisk?

Så her gælder det altså om at få en meningsfuld kontakt. Hvis den er for overfladisk, er det måske fordi ingen af parterne åbner sig for den anden. Noget af det, som giver os følelsen af nærhed med andre mennesker, kommer netop af at åbne os. Når vi taler om vores drømme, tanker, følelser, fantasier mv. Når vi lytter til den anden, som fortæller om deres drømme, tanker, følelser, fantasier mv. DET giver nærhed – og ensomheden forsvinder.
Udfordringen er, at hvis du ikke i dag har disse relationer, er det formentlig, fordi det er svært for dig at åbne dig. Det er nok fordi, du har nogle dårlige erfaringer med det. Enten fra barndommen eller i en eller flere voksne relationer.

Hvis du har dårlige erfaringer med at åbne dig, har du sikkert modstand på at gøre det i dag. Det er helt naturligt, at vi som mennesker forsøger at beskytte os for noget som (følelsesmæssigt) har været farligt på et tidspunkt, og så lukker vi i. Desværre kan det have forfærdelige konsekvenser for den enkelte, så det gælder om at lære noget nyt: det er ikke (fysisk) farligt at åbne sig. Men det tror hjernen. Den har lukket i, så du skal lære den noget nyt – nemlig at åbne dig, så du kan få nogle nære relationer.
Det ER svært. Derfor er der også mange, som går i terapi og får hjælp til at bearbejde de gamle følelser/traumer, så livet kan blive godt.

Hvad kan vi selv gøre for at komme ud af denne følelse, eller måske lære at acceptere den?

Svar:

Hvis du ikke ønsker at gå i terapi for at få bearbejde årsagen, så skal du bruge dit rationale:
Når du mærker følelsen ensomhed, så accepter den. Den er en del af dig. Sig til dig selv at det er okay.
MEN hvis du vil have et bedre liv, så er du nødt til at gøre noget mere, for følelsen er beregnet til at få dig til at reagere. Til at opsøge mennesker. Når du er sammen med andre mennesker, som du interagerer med, forsvinder følelsen normalt (hvis ikke er det formentlig pga. ovenstående problemstilling).

Er ensomheden egentlig (efter din mening) blevet værre det seneste årti, hvor vi er så meget “bag en skærm”?

Svar:

JA.
Der har desværre altid været mennesker, der har været ensomme.
Jeg tror, at når den nuværende generation vokser op, vil vi opleve en større andel af voksne mennesker med problemer. Simpelthen fordi at der er så mange, som ofte dropper den fysiske kontakt og i stedet benytter sig af sociale medier. De sociale medier kan sagtens give glæde, lykke mv., men det kommer og går meget og opleves ikke så længe og dybt. Den menneskelige kontakt er vigtig for at udvikle (børn/unge) sociale færdigheder – og for at vi ikke bliver ensomme.

Når vi holder os væk fra andre mennesker, så er det ofte for at passe på os selv. Fordi vi vil undgå at komme i dårlige følelser såsom; FORKERT, FLOV, SKAMFULD, IKKE GOD NOK, MISFORSTÅET, DUM, GRIM… (FORTSÆT selv).
Det er forfærdeligt, at følelser kan få os til at blive ensomme – men det er desværre sådan det er.
På grund af dårlige oplevelser tidligere i livet (ofte vil vi selv kunne genkende årsagen, men selve årsagen kan vi også lukke ned for, hvis det gør for ondt – så skal der hjælp til af en dygtig psykoterapeut.

Har i flere spørgsmål til Ulla, så skriv en kommentar eller fang hende lige her.

 

(Visited 10 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *