En måned er gået……

Vi har været i sommerhus de sidste dage i pinsen, faktisk for første gang siden vi begravede Gunse (mere om vores farvel, lige her) – Det var dejligt, specielt for Molly My at komme op og tale med hende ved graven, men også virkelig virkelig tomt at være i sommerhuset, hvor jeg nærmest aldrig tror at vi har været, uden præcis elskede Gunse, en måned er gået……

Stenen som Molly My har malet på ligger så smukt på hendes grav, og det var de første dage virkelig vigtigt for hende, at det kun var nogle der kendte Gunse der så den, da jeg begyndte at skrive på dette indlæg i går, spurgt jeg hende om jeg måtte bruge billedet og det var helt fint, så på den måde er hun kommet videre i sorgprocessen, og på andre måder slet ikke.

Hun savner hende rigtig rigtig meget, specielt om morgenen og aftenen, der når hun skal falde i søvn og er lidt træt og ekstra følsom er det svært, og om morgenen er det svært når hun kommer i tanke om at hun ikke er her længere, det var altid det første vi hørte om morgenen, de små hundefødder hen over trægulvet.

Hun er okay, og så alligevel slet ikke, for savnet er der jo, og vil nok være der meget meget længe, hvis ikke for evigt, hun var og er hendes bedste ven, og sådan en glemmer man jo ikke bare lige, vel?

Dog kunne hun fortælle at hun havde talt med Gunse, og hun var blevet gode venner med mormors hunde i himlen og hun havde det godt, så kan vi næsten ikke ønske mere vel?

Vi taler tit om Gunse og griner over alle de fjollede ting hun også var indbegrebet af, det hjælper meget, at tale om det, jeg ved også at Molly My bliver glad når hun bliver spurgt til hende, altså i stedet for bare ikke at sige noget.

Det er okay at spørge om hun savner hende, om hun er okay eller dele et af minderne, de forsvinder jo ikke :-)

Har i sagt farvel til en elsket firbenet ven?  – Så del gerne jeres historie <3

 

(Visited 15 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *