Favoritter til glød og fugt

Indeholder reklame

Det er som tidligere nævnt tid til solcremerne (se meget mere, lige her) men det er bestemt også årstiden for lækker glød og ekstra fugt, det har min hud hvert fald ekstra behov for lige nu, hold op den kan blive tør i varmen :-)

Her er en del favoritter, ja jeg havde lidt svært ved at begrænse mig her, der er både gode gamle favoritter med og helt nye produkter, som jeg hurtigt er blevet glad for hjemme, lad os starte fra en ende:

Soleil Toujours mist – Ja det er en solcreme, så den burde “kun” være i det tidligere indlæg, men lige denne er simpelthen så skøn at den kommer med her også. Den beskytter, giver fugt og er så let og fintfordelene på huden, den er virkelig virkelig lækker, og en absolut favorit, lige her.

M2 BEAUTÉ Ultra Pure Solutions Hyaluron & Collagen – Lækreste fugtgivende mist, den bruges egentlig som en serum under creme osv, men jeg kan også finde på at bruge den i løbet af dagen, simpelthen fordi den er så lækker og giver fugt som intet andet produkt jeg har prøvet tidligere, elsker også at have den med i flyet, find den lige her.

SardKopenhagen Sweet Almond Oil – Skøn olie som vi bruger til alt fra de tørre ben, albuer, hårspidser, i badet og til massage, den har en mild sød duft og er rigtig lækker og fugtgivende, find den, lige her.

Codage Masque Hydratant – Den bedste maske til fugt jeg pt. har prøvet, og i ved at jeg har prøvet mange masker, den er virkelig effektiv og drøj i brug, ikke så meget mere at sige, andet end den skal prøves, find den lige her.

ZO Skin Health Enzymatic Peel – Enzym peel maske, som fjerne døde hudceller, trist og grå hud og giver den vildeste glød, den kaldes vist et “kinderæg” og ikke uden grund. Meget magisk og effektiv, alle pengene værd. Kan kun købes på klinik, find mere info f.eks. lige her.

Codage No 01 – Fugt serum, helt nyt bekendskab for mig, den er god og giver rigtig meget fugt, så den holder 100% hvad den lover,  den er ret tung i konsistensen, så jeg bruger den om natten, generelt skal jeg vist se nærmere på Codage som brand, det er virkelig lækkert, find den, lige her.

Evolve Superfood 360 serum – Endnu en fugt serum tænker du måske? Hvad kan denne som den ovenfor ikke kan? Egentlig ingenting, de giver begge en masse fugt, men denne er mere let på min hud, så den foretrækker jeg om dagen plus den udover fugt også giver god glød, find den, lige her.

St. Tropez self Tan purity face mist – Jeg har lidt angst for selvbruner produkter, tror ikke rigtig på et pænt resultat, så hellere det blege look ;-) Denne fik jeg dog anbefalet, da jeg jo dels elsker face mists og så er den helt sikker at bruge, altså ingen risiko for at blive stribet eller orange i ansigtet (her af min angst).

Den er meget fint fordelene som en mist og så indeholder den både fugtgivende hyaluronsyre og selvbruner ingredienser, så den giver en lille smule glød og farve. Find den, lige her.

Coola organic BB+ cream – Egentlig bruger jeg ikke produkter som dette, da mine hud er ret ensartet af natur, men specielt om sommeren får jeg (på trods af solcreme) en ret rød næse og denne kan udjævne lidt her, den er både dækkende og plejende samtidig med at den indeholder SPF 30 og faktisk også er vandfast, det er ret genialt. Den findes i flere nuancer, min er den der hedder medium. Find den, lige her.

Welada Skin Food Light – Jeg elsker Skin Food, elsker den som en fed maske/creme om natten, men den er også ret tung. Så nu her i de varme nætter er jeg glad for light udgaven. I kender sikkert alle til Weleda’s skin food, som jo er lidt af et kult produkt, men for mig var det altså nyt at den også er lavet i en light udgave. Find den, lige her.

IsaDora Bronzing Powder – Smukkeste gyldne bronzer, som lige giver det ekstra på kinderne, jeg syntes tit godt det kan blive så kunstigt med makeup, specielt om sommeren. Men denne har den helt rigtige farve og nuance, kæmpe favorit. Find den, lige her.

2-Phase Hyaluronan Shake Annemarie Börlind –  Jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde dette produkt, det er vel en form for serum også, men så alligevel slet ikke, den har nemlig en helt anden konsistens end jeg er vant til.

Den er fugtgivende, udfyldende og genopbyggende. Den kaldes en to-fasede serum, da den deler sig i 2 og skal rystes inden brug, den indeholder hyaluronsyre og forskelligeolier, kombineret med aloe vera og Börlinds eget kildevand. Den er svær at forklare, men virkelig lækker. Find den, lige her.

 

Spørg endelig, hvis der er noget i gerne vil have ekstra uddybet :-)

 

 

(Visited 4 times, 1 visits today)

Kommentarer

    • Hej,

      Dejligt at det kan bruges :-) Generelt er jeg ikke selv så god til at bruge øjencreme, så nok ikke den rigtige at spørge her :-)

      Smil fra Michala

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *