Historien om en blå kanin…..

På den ene side elsker jeg alt den dialog, diskusion, snak og hilsner, som der sker på Instagram, på den anden side hader jeg det virkelig, de fleste dage heldigvis mest det første…. Hvordan starter jeg lige denne?

Her er historien om en blå kanin, en blå kanin som Molly My virkelig gerne ville have en dag i sidste uge, virkelig virkelig gerne, og jeg sagde nej!

Jeg sagde nej af flere grunde, men vigtigste grund er og var at hun skal lære at man ikke bare kan få alt når man gerne vil :-)

Vi havde en hyggelig hyggedag, hun var med mig nede og lavet negle (jeg fik, ikke hende) og så var vi et smut i Flying Tiger og købe lidt småting, hvor hun også fik lidt, vi var ude og spise lækker frokost og så var vi i den lokale legetøjsbutik, et magisk sted, hvor der er virkelig mange skønne ting.

Jeg lavede lidt stories fra dagen, som jeg jo altid gør og filmede også en Molly My med tårer i øjnene over en blå kanin, den var noget specielt, de var blevet venner og hun kunne IKKE forlade butikken uden, det måtte jeg forstå?! Faktisk kunne hendes liv ikke fortsætte uden! (Lille drama queen…..)

Jeg forstod hvertfald så meget at jeg sagde nej, sagde nej en del gange og endte med at gå udenfor at vente på at hun fik sagt farvel, det tog lidt tid, lang tid, men hun kom ud og var både sur og ked af det, men der gik jo ikke lang tid så var hun okay igen.

Efterfølgende spurgte jeg på Instagram om i ikke også kendte til det med børn der ikke kan leve uden en bamse eller andet når i er ude, og der opstår krise/kriser….

Jeg fik rigtig rigtig mange beskeder, langt de fleste af jer kender også til det, nærmest alle, det er jo børn vi er med at gøre, så er de bare. Og de fleste af os siger jo nej fra tid til anden, de fleste af jer sikkert også mere end jeg, for jeg har også en blød rygrad når det kommer til Jellycat bamser….

Enkelte skrev at det var skønt at se at Molly My også kunne få sådan ture, jeg er ked af, hvis jeg tidligere skulle have givet indtryk af andet? Hun er som en helt alm. 7 årig pige, sådan en der bliver sur, ked af det og til tider også pre teenage agtig, hun har uden tvivl fået mit temperament, men ja hun er helt alm er ellers min vurdering….

I søndags lå så en pakke på hendes seng, nemlig den blå kanin! Hvorfor? Fordi jeg havde lyst og fordi jeg vidste at hun ville elske den, man må nemlig hjemme hos os gerne få hvad man ønsker sig, bare ikke hver dag eller lige når man ønsker det, nogle gange siger jeg ja, og andre nej.

Men nu bor den blå kanin her så, og hun elsker den!

Og så for at runde op med det første i dette indlæg, at både elske og hade Instagram! For lige så mange forstående og opmuntrende beskeder som jeg fik da jeg sagde nej, nærmest lige så mange fik jeg så nu med det modsatte da jeg i søndags filmede at hun sad med den blå kanin – Fordi hvorfor havde jeg nu købt den jeg havde sagt nej? Og fik hun den alligevel? Hvorfor er hun så forkælet og bla bla bla….

Husk nu mit barn, mine regler og ps. hjemme hos os får man en gave når man starter i skole, så dette er en 1. klasses gave, sidste år fik hun den elskede dyrelæge fra Our Generation ved skolestart!

 

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg havde/har/ og kommer til at gøre det samme, her er det bare en jellycat Tiger (vi har nemlig allerede den blå kanin😄)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *