Efterårsferie i London

Os to på tur igen! Efterårsferien bliver i år med London som destination, jeg har fået booket flybilletterne, men ikke andet endnu :-)

Havde egentlig en ide om vi skulle på noget med varme, strand og pool, men det blev simpelthen for dyrt, så vil jeg altså hellere vente til vi kan rejse lidt længere væk for samme pris, vi har jo kun en enkelt uge denne gang, glæden ved et skolebarn (som absolut helst ikke vil have ekstra fridage)

Molly My har aldrig været i London, jeg selv har været der rigtig rigtig meget i forbindelse med mit arbejde på Carlsberg for snart en del år siden, og så have jeg jo en lille smut tur sidste år med Loui, men som sagt har jeg aldrig været der med barn.

Så måske i kan hjælpe her? Nogle skjulte skatte ala Deyrolle i Paris, ved godt den ikke findes andre steder, men kunne jo være der fandtes noget andet magisk vi bare SKAL se eller opleve? Museer, udstillinger andet?

Hvor skal vi spise? Sketch tænker jeg er selvskrevet, men hvor ellers?

Kan i måske også anbefale et lækkert og godt beliggende hotel, evt. med pool? (Bare så hun kan få lov at svømme en lille smule, hun elsker det!)

Hun er endnu ikke fanget af hele Harry Potter universet, så tror ikke vi skal noget i den retning :-)

Smid endelig i kommentar af guldkorn, så vi kan få booket og planlagt resten, der er lidt tid til uge 42, men planlægning og forventningsglæde er nu også så dejlig ik?

 

 

(Visited 11 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *