Som når man træder ind i en nåleskov

Reklame for Dyson

Tilbage før sommerferien var jeg inviteret til en gennemgang af Dysons nyeste opfindelse, nemlig Dyson Pure Cool Me™, og ja det er en opfindelse, hvad, jeg ikke var klar over (pga. uvidenhed) er, at alle Dysons produkter er udviklet af dygtige ingeniører, netop for at løse at “problem” i hverdagen og altså ikke bare et smart påfund.

Jeg kendte ikke så meget til Dyson i forvejen, udover navn, og så hvad min frisør har fortalt  om deres virkelig gode hårtørrer, ligesom jeg også har kigget langt efter deres smarte ledningsfri støvsuger.

Denne Dyson Pure Cool Me™ er en personlig luftrensende ventilator, personlig i den forstand, at det er en bordmodel, som man typisk enten har stående på skrivebordet eller ved siden af sengen.

Jeg har det faktisk sjældent varmt og i hvert fald ikke så varmt, at jeg har tænkt i ventilator eller lign, men denne fangede alligevel min interesse pga. den luftrensende effekt.

Jeg har allergi (kat og husstøv), men kan også til tider have lidt høfeber, så her blev jeg navnligt opmærksom, også sådan generelt da det jo ingen hemmelighed er, at der er en del forurening i hjemmet generelt pga. trafikos, madlavning, stearinlys osv.

Dyson Pure Cool Me™ er altså en luftrenser og ventilator, 2 i 1 :-)

Den kom med op i sommerhuset i sommers, netop for at prøve den af med begge funktioner, men på mystisk vis endte den hurtigt inde i Claras værelse og ikke Mollys og mit, fair skal være, at Clara netop har det varmt, så da hun efter at have prøvet den en nat allerede kunne mærke en markant forskel, ja så blev den ligesom bare der inde, og den bor faktisk nu hos Clara, men det kan hun fortælle mere om her:

“Allerede første nat var jeg overrasket over, hvordan luften blev anderledes i soveværelset. Jeg placerede den på mit natbord og udover, at den køler en del, dog uden at føles som en aircon, så sov jeg simpelthen bedre. Jeg har i lange perioder haft udfordringer med min næse. Mine slimhinder tørrer enten ud, eller også har jeg stoppet næse. Begge dele betyder, at jeg i den grad har overforbrugt næsespray.

Jeg er også ret lydfølsom, især når jeg skal sove, men jeg ved ikke helt, hvad ingeniørerne har tænkt i forhold til lyden, men den har nærmest virket som en vuggevise, så jeg er ovenikøbet også faldet hurtigere i søvn”.

“Hvis jeg skal forsøge at beskrive, hvad den gør ved luften, så vil jeg nok beskrive det, som om luften nærmest bliver “crisp”. Altså den får nærmest en anden lyd. Det er lidt, som når man træder ind i en nåleskov, hvor man næsten kan smage og høre luften. Nu har jeg så haft den stående i mit soveværelse i en måneds tid, og jeg har pt svært at forstille mig, hvordan jeg skulle sove uden. Jeg tænder den en times tid, inden jeg går i seng, og så tidsindstiller jeg den, så den er tændt en eller to timer. Hvis det er varmt, så står den tændt hele natten”.

“Udover at jeg føler, jeg sover markant bedre, så er jeg stort set af næsesprayen, og hvis jeg får brug for den, så er det typisk engang imellem om natten. Så jeg er reelt gået fra at bruge næsespray flere gange dagligt, til stort set ikke at bruge den, og det resultat alene er det hele værd. Nu går jeg så bare og pønser på, om jeg skal investere i en af de større modeller, så jeg kan få renset luften i hele lejligheden”.

Find den og alle de andre modeller, lige her.
Dyson Pure Cool Me™ luftrensende ventilator
(Visited 3 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *