Weekendens gode planer

Fredag og weekenden står for døren, jeg trænger til det!

Trænger til at sove længe, slappe af, drikke et stort glas kold vin og bare få styr på alle ugens små rodebunker og hængepartier.

Min weekend er uden Molly My, og den del har jeg for længst vænnet mig til, altså den del med at være uden hende hver anden weekend, selvom det aldrig bliver sjovt, jeg mener, har jo ikke fået hende for ikke at være sammen med hende. Så er det bare blevet sådan det er, og jeg formår at få noget godt ud af de weekender også, typisk har jeg gode aftaler og får samlet både lidt ekstra arbejde og praktiske ting sammen til de dage.

Denne uge har jeg været meget på kontoret, som tidligere nævnt har jeg en konsulent del af min virksomhed, hvor jeg hjælper forskellige virksomheder med projektledelse, sociale medier og generelt influencer marketing. Lige pt. er det projektlederrollen der fylder og jeg er omkring 25 timer hos en virksomhed, som så yderligere har bedt om lidt ekstra hjælp, så i denne uge ender jeg vist på omkring 30 timer, hvilket er lidt i overkanten, når jeg også har mine andre ting ved siden af.

Men det har trods det været en spændende og produktiv uge, og jeg går senere på weekend med følelsen af succes, det er altid rart.

Min weekend i korte træk:

I aften står den på god vin og afslapning med en jeg har kær, og jeg glæder mig! I morgen starter jeg med frisør, åh gud mit hår trænger og senere plogging på Reffen, mere om det, lige her. Og lidt fra sidste år, lige her.

Plogging bliver kombineret med veninde hygge og en god frokost, rent win win! Søndag står på biograf og ‘Ser du månen Daniel’, jeg har læst bogen så ved der er en barsk film i sigte, men glæder mig enormt til at se den.

Ind imellem de gode aftaler og planer står den på tøjvask, oprydning, opfyldning af køleskab mm, jeg har altid de ting gjort inden Molly My kommer hjem igen, så starter vi sammen ugen på en frisk måde og det er guld værd.

Efter jeg havde stand hos Lidkøb i sommers og virkelig fik solgt ud, har jeg fået endnu mere blod på tanden, det er den skønneste følelse med mindre ting i hjemmet og planen er at give det et skud igen i weekenden, der kommer det nok på min Instagram shop det meste, og det er en skøn følelse, ikke kun det med mindre ting i hjemmet, men også rent miljømæssigt at vores ting kan bruges og gøre glæde andre steder :-)

Hvad har i af planer for weekenden?

 

 

(Visited 8 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Michala.
    Rigtig god weekend til dig, det lyder hyggeligt med de planer du har.
    Jeg er spændt på din anmeldelse af “Ser du månen, Daniel”, jeg har ikke selv set den.
    Lørdag er slappedag her, med smånusseri herhjemme, søndag ved jeg ikke, jeg er ikke godt til at planlægge så meget, da jeg har et helbred der driller i form af en kronisk sygdom.
    Men jeg glæder mig vildt til på torsdag, da skal jeg i Wallmans og se det nye show sammen med min søn og svigerdatter.
    Jeg så det også sidste år, en kæmpe oplevelse.
    Hyg dig. :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *