Cookies med dobbelt chokolade, valnødder og havsalt

Lækre cookies med dobbelt chokolade, valnødder og havsalt. De er sprøde udenpå og bløde i midten, præcis som vi bedst kan li dem!

Tip: Vil man have dem sprøde hele vejen, skal de blot have et minuts tid længere :-)

Ingredienser til 10-15 cookies (alt efter størrelse):

1 æg

150 gram smør

100 g sukker

125 g brun farin

2 tsk. vaniljesukker

200 g hvedemel

1/2 tsk. bagepulver

150 g god chokolade

50 gram hakkede nødder

Havsalt til drys

Fremgangsmåde:

Pisk sukker, farin, salt og vaniljesukker sammen med smeltet smør og æg. Tilsæt mel og bagepulver, rør godt sammen og tilsæt til sidst hakket chokolade og nødder.

Dejen er ret blød i det, sådan skal den være.

Sæt dejen på køl en lille times tid.

Form kugler af dejen med en te eller spiseske, alt efter størrelsesønske, men vær opmærksom på at de breder sig meget ud, når de bages, så give dem god plads på bagepladen.

Drys med lidt havsalt på kuglerne og bag dem i 12-15 minutter ved 200 grader, det kommer an på størrelse og ovn, de skal være gyldne, som på billedet.

Tip : Lav kuglerne af cookiedejen klar og kom i fryseren, så er der hurtigt til friske cookies på en dag i trænger til ekstra hygge eller får gæster, de kan tø på hurtigt på køkkenbordet :-)

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *