Halloween fest for klassen med lette, enkle og ‘uhyggelige’ ting

Et styk uhyggelig heks!

Maske og kappe er fra Lindex, hat fra Fætter BR, hårfarve fra Maria Nila og falsk blod har vi købt i London.

Vi holdte Halloween fest for Molly My’s klasse i går, det var fra 16-18 i klassen og jeg var med i arrangements gruppen.

Der var lidt glimt på Instagram søndag fra forberedelsen hjemme hos os, hvor vi blandt andet bagte mini pizza’er og også få glimt i går fra selve festen, men ikke så meget, da jeg dels jo var optaget og så med respekt for de andre børn og forældre :-)

Men i er alligevel en del der har spurgt nysgerrigt ind, så deler her vores “opskrift”, det var holdt ret enkelt, så alle kunne være med, men det var samtidig også bare en rigtig fin fest og børnene havde haft det sjovt og (u)hyggeligt hvilket jo i sidste ende er det vigtigste.

Børnene var opfordret til at komme udklædt, og det gjorde de alle + vi havde ansigtsmaling klar til dem der måtte have lyst til det.

Alle forældre i arrangements gruppen havde lavet en græskarlygte + medbragt lidt pynt og ellers havde vi så delt opgaver mm. ud mellem os.

De ankom kl. 16 (inden da havde pædagogerne lige taget dem udenfor, så vi kunne pynte op i klassen uforstyrret)

Så blev der sagt velkommen og vi startede med den klassiske snørrebåndskonkurrence, troldetarme, blodårer eller hvad man nu vil kalde dem for :-)

Og der efter var der slik eller ballade i rundkreds – En skål med forskellige sedler med enten slik eller ballade på, hvis der bare stod slik måtte man få et stykke slik fra skålen og stod der f.eks. syg noget uhyggeligt, syng en uhyggeligsang eller lign, så skulle man gøre det inden man måtte tage slik.

Efter samlingen med de to første ting kunne børnene gå rundt i klassen til små boder, der var ansigtsmaling, lav din egen spøgelsesslikpind (hvid serviet om slikpinden med en lille snor og så tegne øjne), sæt edderkopperne i spind (en papkasse med spind og edderkopper) og mærk i de hemmelige kasser (her var flagermusslim, døde mus og øgle øjne) kun fantasien sætter grænser :-)

Imens børnene prøvede de forskellige ting var der uhyggeligt musik og discolys.

Bagefter var der uhyggelig stopdans udendørs i mørket, imens fik vi dækket bord og gjort klar til aftensmad, pølsehorn og mini pizza’er, hvor der f.eks. var lavet edderkopper med sorte olien og uhyggelige ansigter, imens de spiste blev der læst en uhyggelig historie.

Og så var festen faktisk slut, der var lidt mere dans og ballade imens de blev hentet og så fik de en lille pose popcorn med hjem.

En enkel og fin fin aften og en god opvarmning til torsdag, hvor det jo går løs igen. Vi skal hvertfald selv pynte op og åbne døren for børnene der kommer forbi, ligesom Molly My også selv skal ud og gå lidt :-)

Holder i Halloween?

Ps. har i ikke halloween pynt hjemme og mod på selv at lave det, er der lige nu en masse i de lokale supermarkeder, eller online, lige her.

(Visited 5 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *