En nattøjsdag der endte med fodring af sæler, ansigtsmaling og karry

P9120034

I husker måske at Molly My og jeg havde en “nattøjsdag” idag, jf. dette indlæg? Den blev faktisk udvidet med en tur i Zoologisk have, hun syntes at det var så længe siden vi havde været der, og spurgte om vi ikke kunne tage afsted, så det blev kun en halv dag i nattøjet, og så afsted.

Jeg må sige at sådan en mandag er en god dag, der var nærmest ingen mennesker og vejret var jo bare skønt 🙂

På vej ind tjekkede jeg lige infotavlen, og så lidt forskellige ting der skulle ske, blandt andet fodring af sælerne, så der gik vi ned, vi kom 10 minutter før de startede og ventede i en lille halv time, men ingenting skete, så vi spurgte en Zoo mand om det var en fejl eller? Han ringede fluks til en kollega der havde glemt alt om det, og kom i løbet af et par minutter.

Tilbage var kun os og en anden familie med en pige på Molly My’s alder, som undskyldning fik de lov til at være med til at fodre sælerne, i kan tro at det var noget hun syntes var skønt! (Der ligger film af det på min Snapchat / michalabastian), så pludselig var det jo næsten det bedste på hele dagen.

Og hej til dig der hilste på os, det er så hyggeligt når i gør det 🙂

Da vi kom hjem cyklede hun i gården på hendes nye cykel, hun er allerede vokset fra denne, så en ny måtte til, nu hvor hun selv cykler til børnehaven hver dag, jeg skal nok vise den frem en af dagene, den er lilla og virkelig fin.

Til aften fik hun hendes livret (denne karry ret), så dagen var god fra start til slut, tak for en dejlig dag mor, sagde hun hvertfald da jeg puttede hende til natten.

Har i haft en god mandag?

 

Kyllingeboller i karry med ris og topping

P9120046

P9120045

P9120048

Molly My’s favorit spise (måske næst efter burgers) er karryretter med ris! Hun spiste idag 2 store portioner på meget hurtig tid og nåede også at hælde en portion nr. 3 op, inden hun mærkede i maven at den vist var ret fyldt, hun elsker det bare.

Idag lavede jeg en kylling version af den klassiske boller i karry, hvor jeg blot skiftede svine kødet ud med hakket kyllingekød, Hanegal har en version på frost, som jeg køber, da jeg ofte syntes at det er svært at finde hakket økologisk kyllingekød.

Jeg lavede karrysovsen med kokosmælk og serverede udover ris også forskellige toppings til, det var lige hvad vi nu havde i frugtskålen mm, så det blev til hakket æble, gul kiwi, rosiner, hakkede nødder/mandler og frisk koriander, det er kun Molly My og jeg der spiser koriander, vi elsker det tilgengæld 🙂

Kyllingeboller:

400 gram hakket kylling

1/2 fint hakket løg

1 æg

1/2 dl. havregryn

1 spsk hvedemel

Salt og peber

Mix det hele sammen i en skål og kog bollerne i saltet vand (evt. med lidt boullion) De skal koge 8-10 minutter alt efter størrelse, jeg laver dem altid med en teske, så de bliver små.

Karrysovs:

1/2 fint hakket løg

1 revet æble

2 spsk karry

1 spsk mango chutney

2 dåse2 kokosmælk

Salt og peber

Steg løg og æble i lidt smør eller olie, tilsæt karry og lad den “brænde af”, tilsæt chutney og derefter kokosmælk, lad det småkoge i 10 minutter, så sovsen bliver mere tyk, tilsæt kylling bollerne og kog i yderligere 5 minutter.

Spis med ris og hvad du nu har, revet gulerod er også lækker til 🙂

 

Amsterdam, Airbnb og french toast

image

image

Amsterdam er skøn, det er hverken første eller sidste gang, jeg har været her. Tror måske dette er mit besøg nr. 4 eller 5, næste gang må jeg have Molly My med også.

Egentlig har vi ikke lavet så meget denne weekend, slappet af, spist god mad, nydt byen og ja lavet french toast til morgenmad, heraf billedet øverst.

Vi bor i en fin lille Airbnb lejlighed (denne her) og værten havde været så sød at sætte lidt brød, æg, frugt mm. til os, så oplagt at lave french toast.

Jeg elsker french toast, smager skønt og er perfekt til at få brugt en rest brød, i bedste stop madspild ånd.

Måske en ide, hvis i har lidt brød tilbage fra weekenden :-)

Nattøjsdage

image

Reklame

Fordi jeg er i Amsterdam i denne weekend, holder jeg en fridag med Molly My på mandag.

Så længe at, hun ikke går i skole, og så længe at jeg har et fleksibelt arbejdsliv, så er fridage lige sagen! Specielt oven på en weekend, væk fra hinanden falder det meget oplagt med en hyggedag.

Jeg havde måske forestillet mig nogle som en brunch eller frokost et hyggeligt sted, en tur i svømmehallen eller i Zoo eller måske et smut i biografen.

Men da jeg spurgte hende hvad hun havde lyst til, var svaret en nattøjsdag!

Sådan en dag hvor vi har nattøj på og hvor vi tegner og hygger os, var hendes forklaring, jeg er helt klar og med på ideen, så mandag nattøjsdag it is! ❤️ Og måske også noget med dynerne i sofaen

(Det lækre sengetøj er fra Auping)

Elsker jeres børn også at have nattøj på hele dagen?

 

Ps. er i med i konkurrencen om den vildeste prinsessefest og/eller lækkert Playmobil?

Hvis ikke så skynd jer og deltag (lige her) – Jeg trækker de heldige vindere i morgen søndag.

 

 

 

 

Jeg kom sgu til at love hende en tur til Paris…..

ha-en-dejlig-paske0

Jeg rejser jo til Amsterdam i denne weekend, rent hygge og venindetur. Molly My har tidligere på ugen sagt at det var fint, bare jeg havde gaver med hjem 😉 MEN igår fik piben alligevel en anden lyd. Du må ikke rejse mor, jeg vil med, jeg kommer til at savne dig osv…

På en eller anden måde fik jeg lovet hende en rejse til Paris, noget med at hun også ville rejse med mig, og at hun ville se Eiffeltårnet igen, hun så det da hun var helt lille og kan selvfølgelig ikke huske det, men vi købte et lille tårn med hjem, og det kigger hun rigtig tit på.

(Se lidt mere fra vores Paris tur i 2013, lige her og lige her)

Så ja, nu skal Molly My og jeg altså til Paris, jeg tænker sådan noget som slut oktober eller lign.

Umiddelbart ville jeg altid booke et hotel i Marais området, da det efter min mening bare er det lækreste og mest hyggelige. Men et eller andet i mig fik også lyst til at booke et hotelværelse med udsigt til Eiffeltåret, ala det her, for at give hende den fulde oplevelse 🙂

Har i nogle anbefalinger til hotel og Paris med barn (ikke Euro Disney i denne omgang), så byd gerne ind.

 

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault