Noget om ensomhed

Selvfølgelig er jeg gladest og mest mig selv, men jeg føler mig ikke ensom når Molly My ikke er her, jeg føler mig måske bare mere lidt halv.

På en Instagram spørgerunde i sidste uge, blev jeg spurgt til ensomhed, og jeg har siden virkelig tænkt meget over hvordan jeg/vi skal favne det emne, da det jo er vigtigt og noget som jeg egentlig gerne vil bruge plads og energi på her på bloggen.

Bloggen her er for mig en stor blanding af inspiration (til jer), personlige tanker, hverdag og bare livet, og skal rigtig gerne være et univers hvor i også føler jer set og hørt, f.eks. blev serien ‘Seje Solomødre‘ (lige her) jo også til efter en Instagram spørgerunde.

Her var min tanke at hvis bare jeg kunne hjælpe en enkelt mor med tankerne og med at kunne spejle sig i en anden med disse, så var det en succes, jeg har ikke længere tal på hvor mange personlige beskeder og fortællinger jeg har fået fra jer efter de indlæg, det er så bekræftende og rigtigt for mig :-)

Da jeg derfor læste spørgsmålet, om jeg følte mig ensom, blev jeg også nød til at svare, selvom jeg egentlig lige havde sagt slut for spørgerunden i denne omgang.

Men med dette spørgsmål lå der for mig altså noget mere, noget så personligt skal have et svar, og selvom jeg virkelig prøver at svare alle, så er det ikke altid jeg når det i sådan en spørgerunde.

Jeg svarede så i alle kunne se det, heraf kom så yderligere en masse spørgsmål og svar, og derfor alle tankerne den sidste uge, nemlig hvordan kan jeg/vi favne emnet ensomhed?

Lad mig starte med mit svar, altså svar til denne her modige mor, som jeg også efterfølgende har skrevet lidt videre med. Jeg svarede at jeg ikke følte mig ensom når Molly My ikke er hos mig, jeg savner hende, savner hende tosset meget!

Men jeg sørger altid for at have gode planer og aftaler den weekend, det er nu over 2 år det har været sådan her og jeg nyder meget mere mine “fri weekender” nu end jeg gjorde i starten nu er det en vane, så at sige, og selvom man jo ikke har fået børn for ikke at være sammen med dem, så er det nu engang sådan det jo er :-)

Hermed slet ikke sagt at jeg ikke kan forstå det med ensomheden, og jeg vil derfor også enormt gerne hjælpe så godt jeg kan her, da det efter mit svar på Instagram igen er væltet ind med tilkendegivelser, spørgsmål mm. i forhold til ensomheden.

Nogle af de tanker og beskeder handler om:

At man både kan være ensom når man er med og uden børnene

Forskel på ensomhed og kedsomhed

Hvordan det med at begynde at date igen, hvornår tager man lige springet til det?

Skyldfølelse omkring at nyde tiden uden børnene

Sorg over at det er endt som det er, drømmen om en kernefamilie

At elske sit eget selskab og sig selv

Være ensom når man er alene og eller sammen med andre mennesker

Og mange flere, så tak for dem! 

Der er mange måder at gribe dette an på, skal vi lave endnu en omgang spørgsmål/svar som med solomor delen? Evt. kan den jo også sagtens være anonym, hvis nogle føler det bedre sådan?

Skal jeg få en dygtig ekspert til at komme med nogle råd, svar og værktøjer?

Lave en Facebook gruppe, hvor man kan dele tanker med ligestillede, og måske bare lige give en highfive eller et virtuelt kram hvor der er brug for det?

Eller noget helt fjerde, kom gerne med input, da det er så grundlæggende et vigtigt emne, og for mig skal ingen (som ikke selv ønsker det) føle ensomhed, så hvordan hjælper jeg/vi bedst her?

I må svare her, på Instagram, på mail eller sende en brevdue ;-) Og i kan være helt anonyme, hvis i føler det bedst sådan.

Bagt kartoffelmos med løg, persille og ost

Oprindeligt blev de til efter en rest kartoffelmos, vi smider jo så nødigt mad ud her hjemme, men nu kan jeg også sagtens finde på at lave kartoffelmos udelukkende til dette formål, de smager nemlig skønt!

De kan enten laves i et fad og så skæres i stykker efterfølgende eller de kan laves runde som her, sådan her bliver de mest sprøde på alle kanter, det er lidt som man bedst kan li dem :-)

Vi spiser dem som tilbehør til kød eller fisk og så gerne med en god sovs til også.

De er super lette at lave, og indeholder til ca. 8 styk:

3 dl. kartoffelmos

1 lille finthakket løg

1/2 dl. cremefraiche

1 håndfuld revet ost

Persille

Salt og peber

Det hele blandes sammen til det har en god og sammenhængende konsistens, kommes på bageplade med bagepapir og bages i ovnen på 200 grader i cirka 10-12 minutter, hold øje alt efter ovn og størrelse, de skal være gylden brune.

 

 

Skal vi ikke lade vær med at gøre forskel på drenge og piger her?

Reklame for CC Hobby

Molly My elsker at være kreativ i mange forskellige afskygninger, der bliver tegnet, klippet, limet, formet, syet og lavet en masse forskelligt i skolen og det lille hjem.

Ikke kun for sjovt at vi har et stort skab fyldt med krea sager i stuen, måske også lidt fordi at mor her også syntes, at det er rigtig sjovt med den slags :-)

Vi er glade for selv at finde på og bare se hvad der sker, men også til mere faste opgaver og sæt, det med at lave noget fra en vejledning kan være så lærerigt og udviklende for hende, men selvfølgelig også at lave efter fri fantasi er skønt, vi laver gerne en kombi af begge dele.

Jeg oplever tit når vi har gang i vores krea ting og jeg viser små glimt på Instagram, at jeg får beskeder omkring at piger er bedre til den slags, bedre til at sidde stille og bedre til at være kreative og at i ville ønske at jeres drenge også kunne den slags, det syntes jeg altså er noget pjat….

Børn er selvfølgelig forskellige, men det behøver da ikke være kønsbestemt, og med lidt hjælp og tålmodighed kan alle altså lave noget fint og hyggeligt sammen.

 

Det sjove var så, da vi igår lavede denne fantastisk alien æske, fik jeg en del beskeder om at det var perfekt til jeres drenge osv, så er det egentlig mere fordi at i har manglet inspiration til at lave noget med dem?

CC Hobby, har et stort udvalg og stort inspirationskatalog, lige her. Det var blandt andet også her vi handlede da der skulle laves de hjemmelavede julegaver (lige her).

For os er denne æske ikke enten drenge eller pige, men altså til begge dele, rummet, planeterne og alien er da for begge køn ik?

Find Alien sættet med alt der skal bruges, lige her.

De fine figurer mm er lavet med Pearl Clay®, Silk Clay® og Foam Clay®, alle sjove og lette at arbejde med, Molly My kunne med ganske lidt hjælp lave det hele selv, og nu har vi jo så det fine univers stående til fri leg, så fint! :-)

 

Winter wonderland og en god Gunse nyhed

Dejligste sne og vinterlandskab at vågne op til idag, hold op det er fint og med et magisk lys, vi udnyttede lørdagen og tog i Dyrehaven :-)

Selvom der var sne var det dejlig mildt og ikke særlig koldt, da der var minimalt med vind, Molly My fik både lavet en lille snemand, sneengle og generelt kravlet rundt i sneen, ja hun kravle, spørg ikke hvorfor, men det var åbenbart nødvendigt at kaste sig ned på knæ og mærke sneen efter hver anden meter ish vi gik :-)

Vi havde Gunse med, og fejrede inddirekte lidt at vi igår ved dyrelægen fik en rigtig god besked, nemlig at Gunse har det helt perfekt, hun er frisk og flot, alder taget i betragtning, det regnede vi nu også med, men derfor jo rart at få ord på også.

Ja, hun er gammel og 12 år, men hun har det altså godt og var derfor også med ude og gå idag, hun gider ikke rigtig gå længere, men når vi først er afsted og ude, så går det hele jo rigtig fint :-)

Vi havde varm kakao og kiks med, det er jo weekend ik?

I morgen håber vi sneen stadig ligger så vi kan komme ud og kælke, hvad i nydt dagen og sneen idag?

 

Hvornår er børn gamle nok til……

Alle børn og familier generelt er forskellige, og kæmpe respekt for det! Vi gør tingene på vores måde, og i sikkert på en anden og hermed jeres måde :-)

En af de ting jeg rigtig gerne vil understøtte hos Molly My, er selvtillid, styrke, stolthed og generelt troen på sig selv, jeg giver hende noget, hendes far noget andet og sådan er det jo også i alle familier, om en mor og far er sammen eller ej.

Andre værdier jeg gerne vil give hende, lige her.

Det gør jeg blandt andet ved at give lov til nogle ting, måske tidligere end andre, det er hvertfald min opfattelse da jeg spurgte på Instagram, om hvornår børn selv må gå hjem fra skole.

Når jeg føler hun er klar til noget eller når hun selv efterspørg det, så er jeg ikke bange for at kaste hende ud i det, jeg tænker altid, hvad er det værste der kan ske? Men igen vores hjem, vores regler.

Jeg har ikke talt “store slemme ting” med hende, hun ved at hun ikke må gå med fremmede, hvad hun skal ringe hvis der sker noget osv, men for ikke at skabe frygt har jeg f.eks. ikke fortalt hende hvad der kan ske af grimme ting, hvis man går med en fremmed osv, blot at det må hun ikke, da vi jo ikke kender dem :-)

Da vi rejste på vores rejse sidste sommer, lærte jeg hende selv at ringe Facetime op til Far, igen ikke noget med slemme ting, men potentielt kunne der jo ske noget med mig, og så ville hun have svært med at kommunikere med de lokale pga. sproget, heldigvis blev der ikke behov for det, hvis der blev Facetimet hjem, var det af lyst og for at fortælle om oplevelserne og sige hej :-)

Her lidt af de ting, som vi generelt har fået bemærkninger om, kan være lidt tidligt at gøre, ikke for mig at se, men med andres øjne. Husk igen børn og familier er forskellige, og Molly My har for os været klar.

Legeaftaler med overnatning

Hun ikke mere end 3 år, da hende og Marlon begyndte at have legeaftaler med overnatning, det var naturligt for os, og har helt sikkert været med til at styrke deres stærke venskab, og er måske også grunden til at Marlon selv for et par måneder siden, sagde at han da også var i en slags familie med os :-)

Helt ærligt så er det værste der kan ske, at et barn bliver ked af det og skal ringes hjem, det har vi aldrig prøvet og har efterhånden haft en del sovende også mange hvor de har sovet hos os som en første gang med overnatning ude hos venner.

Cykle selv i trafikken

Hun var heller ikke mere end 5 år, da vi begyndte at cykle i trafikken, hun efterspurgte det selv, hun var træt af at skulle cykle på fortorvet, og jeg havde en tiltro til at det kunne hun godt, at hun var sikker i trafikken og at jeg havde styr på hende, når hun cyklede foran mig.

Vi boede i København, hvor man jo cykler til alt, så hvis ikke hun skulle lære det der, så skulle hun jo senere, der var lige dele high five og det er sejt smil i trafikken, som dem der virkelig rystede på hovedet af os.

Men sandheden er bare at hun er enormt sej og sikker i trafikken nu, og cyklede jo også mange kilometer fra Hellerup til København, da vi flyttede herud, og hun stadig gik i børnehave inde i byen :-)

Være alene hjemme

Da vi flyttede til Ny Adelgade, begyndte hun at efterspørge at være alene hjemme, knap 5 år, jeg tænkte lidt over det, og var egentlig okay med det, hvis ikke det var for længe ad gangen.

Ex. hvis jeg lige gik nede til bageren, blomsterhandleren eller pizzamanden, så kunne hun fint være alene hjemme, jeg havde hende på Facetime og hun var simplethen så stolt – Nu gør vi det ofte, hun gider ikke altid med hvis jeg lufter Gunner, henter en pakke i kiosken eller går til bageren efter brød, og det er helt okay! Hun er stor nok til at være alene hjemme et afgrænset tidsrum.

Selv gå hjem fra skole

Igår kom så hendes debut med at gå hjem fra skole selv, hun spurgte egentlig ret hurtigt efter hun var startet i skole og havde lært vejen, hvornår hun selv måtte gå, og jeg kunne ikke huske det fra mig selv? Jeg spurgte lidt forskellige og de fleste sagde 2-3 klasse eller 10 år.

Men vi gjorde det altså igår, 7 år og 0.klasse, fordi jeg vidste at det kunne hun godt, og jeg vidste hvor stolt hun ville være bagefter, det var hun også! Meget stolt, det tager max. 10 minutter at gå hjem fra skole, og hun skal ikke krydse en vej med biler, så jeg var tryg ved det :-)

Jeg er stolt af hende og stolt af den stolthed hun udstrålede da hun kom gående hjem igår og bare råbte hej mor! Jeg ventede ude og vejen på hende, måtte IKKE gå i møde, men vente ved haven måtte jeg gerne.

Det er nu ret hyggeligt at hente hende i skolen og lige hilse på, så det vil jeg også gøre langt de fleste dage, men indimellem så skal hun have lov til selv at gå, ligesom det en dag kan være det er rart at hun gør det, hvis jeg er syg eller lign.

Hvornår begyndte jeres børn selv at gå hjem fra skole?

 

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault